Halvdelen af min udvekslingsår her i America er nu forbi. Hold da op hvor tiden dog bare flyver afsted altså! Alle de tanker man går med..jeg kan stadig huske den dag jeg rejste, den dag jeg ankom, første skoledag, thanskgiving ovs. og de følelser man har indeni, endelig mødtes alle vi udvekslingsstudenter igen og vi kunne snakke om det. Vi ankom 20 - exchange student fra Thainland, Switcherland, Tyskland, Japan, Korea, Mexico, Denmark and Finland. Vi er normalt flere, men der er mange der kommer langvejs fra, siden alle os fra Nebraske skulle mødes.
Jeg husker jeg ankom og fik af vide, at Sofie (anden pige fra Danmark) var syg og ikke kom. Jo, jeg havde mødt de andre før, men det var i starten og det er altid dejligt at have en at støtte sig til. Jeg må indrømme jeg var skeptisk, men hah! Jeg tog fejl, for aftenen, natten , morgenen og middagen var bare sååå sjov! Og lærerig!
Det startede ud med vi skulle præsentere hinanden, sige hvro vi er fra og vores bedste oplevelse so far. Jeg sagde jeg havde mange, rigtig mange, men den som gjorde mig og mine to søstre tættere var vores trip to Texas.
Vi snakkede om hvordan det halveår var gået, hvordan man kom ud af nogle situationer der var svære, vi lavede skuespil, jeg var ene pige i en grupp på 4. Vi skulle læse poems højt og forklare dem, vi så fil, vi snakkede og snakkede og snakkede. Især en pige fra Switzerland, Japan og jeg snakkede meget sammen og jeg havde bragt o luftmadrasser til Sofie og jeg, men dem sov mig og Nahnah(pigen fra Japan) og Viviane( pigen fra Switzerland) på i stedet! Så sjovt.
En gruppe på 6 og jeg sad og snakkede hele natten, vi gik til ro kl 4.-4.30 og blev vækket igen kl 8 til morgenmad, efter snakkede vi vidre i en stor gruppe, vi havde aktiviterter vi skulle igennem, rigtig meget socialt istedet for en der står og snakker, rigtig fedt faktisk! Det fedeste er de følelser og tanker man kan dele med andre, vi alle blev enige om hvro dejligt det var at mødes, at få begræftet vi alle har hinanden, da vi alle ved hvad vi hver især går igennem, man ikke er ene.
Vi tog de sidste billeder og sagde farvel igen. Trist faktisk.
Jeg besluttede mig for at jeg vil personligt sørge for at vi alle mødes oftere!
Mit halve år har været fantastisk og jeg ved de næste par måneder bliver mindst ligeså gode, man gode ting i vente! : Winterfall(a dance), Prom, graduation, min golden birthday, fylder 17 den 17 Maj! Det kan kun ske once i a lifetime og det er noget amerikanere fejrer godt og grundigt! og så lidt sommerferie herovre! yeeepee!
tiden flyver afsted, så I kan tro jeg gør alt for at holde extra godt fast!
Peace oooout!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar